Parterapi

Parterapi handler om det, du er og har brug for. Det handler også om det, din medspiller er og har brug for. Dernæst handler det om, hvilket fællesskab, I ønsker Jer.

I parterapi taler vi om dine tanker, følelser og måden, du håndterer dem på. Vi taler også om din medspillers tanker, følelser og måden han/hun håndterer dem på.

Vi arbejder med at tage det personlige ansvar, der skal til for at blive tilfreds med sit eget liv. Og dernæst arbejder vi med, at du gør det i fællesskab med din medspiller.

Målet er at skabe et fællesskab, hvor I hver især bliver i stand til at udtrykke egne behov. Aller helst på en måde, hvor det lykkes at blive hørt og at lytte til den andens behov, så han/hun føler sig mødt og respekteret.